Den syriske garage

”Fiktionen er en måde at udforske det indre liv i individuelle mennesker, og det er derfor vi skriver dem. Det er det eneste sted, hvor to absolut fremmede kan mødes i stor intimitet, nemlig forfatteren og læseren. Det er et samarbejde. Den bog, du læser, er ikke den samme, som den bog, jeg læser. I det lange løb kan romanen muligvis lære os en slags medfølelse, så vi undlader at dæmonisere andre mennesker. Den kan give os en forståelse af, at alle har et indre liv, og at alle lever et liv, der minder om dit og mit… Romanen er ikke journalistik, og den er ikke politik. Den er om at være menneske.”

Sådan udtaler den amerikanske forfatter Paul Auster sig i et interview i Information 9. juni 2008.

Den syriske garage er en bog om den syriske flygtning Noah Barakát.

I en lang monolog får vi et indblik i og et portræt af en på mange måder integrationsivrig flygtning, men der er bare det ved det, at det ikke er let at omplante sine rødder og fastholde sin identitet uden videre spekulationer. Det er aldrig let at bryde ufrivilligt op fra de kår man kommer fra. Hvadenten man elsker dem eller ej. Det er præcis ens opvækst og derfor også ens særlige identitet.

Den syriske garage er en sådan bog, der giver et bedre indblik og bredere forståelse i et fremmed menneskes kultur og tanker, som nok så mange journalistisk vinklede artikler eller sagligt orienterede faglitteratur næppe kan give den samme forståelse og indføling for.

Det er her Paul Austers udsagn kommer til sin fulde ret.

Nok så megen psykologi og nok så megen objektiv viden om andre mennesker, kan ikke give den intimitet mellem to mennesker som romanen eller rettere skønlitteraturen kan. Den syriske garage er en sådan bog, hvor vi kommer tættere på et andet menneske med en fremmed baggrund.

Derfor er der god grund til at læse bogen. Fordi vi har brug for at forstå det i blandt os som vi ikke umiddelbart forstår.

Reservér Den syriske garage