Romaner maj
Kepler, Lars:Hypnotisøren
Krimi. Eneste overlevende efter en brutal nedslagtning af familien, en teenagedreng, kan måske fortælle om gerningsmanden, hvis han hypnotiseres. Lægen med ekspertise i hypnose gør det på trods af skæbnesvangre hændelser i fortiden. En jagt med døden i hælene starter.
Reserver bog eller lydbog
Läckberg, Camilla :Havfruen
Krimi. Politimanden Patrik Hedström og forfatteren Erica Falck i den lille fiskerby Fjällbacka forsøger sammen at opklare en sag om mord og anonyme trusselsbreve mod flere mænd i byen, der færdes i samme omgangskreds. Opklaringen kommer til at vise, hvad omsorgsvigt af børn og forbrydelser i ungdommen kan føre til senere i livet.
Marklund, Liza:Postkortmorderne
Krimi. Dessie er journalist på et formiddagsblad i Stockholm og modtager forhåndsmeddelelser fra seriemordere, der tager livet af unge par på Europarejse. Hun bliver modstræbende makker med Jacob - NYPD-agent og far til mordoffer - i sagens spændende opklaring.
Hammer, Lotte: Svinehunde
Krimi. Krimi med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans folk i hovedrollerne. De sættes ind i en uhyggelig sag, hvor 5 mænd findes myrdet og hængt op i en gymnastiksal. Hvem er de? Hvorfor blev de henrettet og skamferet? Hvorfor skete det lige der? Hvordan reagerer medierne og samfundet på sagen?.
Adler-Olsen,Jussi:Flaskepost fra P
Krimi. En femten år gammel flaskepost med et fortvivlet råb om hjælp lander hos Afdeling Q, og snart er Carl Mørck dybt begravet i en syg sag om en psykopatisk morder, religiøs fanatisme og værgeløse børn.
Blædel, Sara: Hævnens gudinde
Krimi. En fest for en flok klassekammerater i 6. klasse bliver crashet og ender i en tragedie, der udløser afsløringen af et ondt spind af økonomisk kriminalitet, menneskelig afstumpethed og børns magtesløshed.
Davidsen, Leif:Min broders vogter
Magnus Meyer må til Spanien for at redde sin bror, der kæmper i Den Spanske Borgerkrig. Her møder han den skønne, russiske kommissær Irina og kommer på sporet af en guldskat fra Inkariet.
Jessen, Ida:Børnene
Fraskilte Solvej flytter til Hvium - og datteren, der bor hos faren. Solvej giver stof til sladder i landsbyen, selvom hun som sundhedsplejerske hjælper mange og ser mange ting. Men som altid rammes børnene hårdest.
Kaaberbøl, Lene:Et stille umærkeligt drab
Krimi. På landet i Ungarn finder et par sociale marginaliserede romadrenge noget, der kan sælges på det sorte marked. Kriminelle typer tvinger dem til at flygte til Danmark, hvor de kommer i kontakt med sygeplejerske Nina Borg. Men de er ikke uden for fare i det tilsyneladende fredelige Danmark.
Oksanen, Sofi:Renselse
Den gamle estiske bondekone, Aliide finder det unge traffickingoffer, Zara, livløs på sin gårdsplads. Forbindelserne mellem de to kvinder afdækkes langsomt, og en tragisk familiehistorie tilbage fra Sovjettiden om at miste sin frihed og sin krop, åbenbares.
