Fejl
Der opstod en fejl ved afviklingen af portletten.


Plles gavebod


Ramasjang

Glostrup Bibliotek
Kildevældets Allé 5
2600 Glostrup
Tlf: 4323 6820
glostrup@glostrupbib.dk
EAN: 5798009040701
Åbningstider
man-tors 10.00-19.00
fredag 10.00-17.00
lørdag 10.00-14.00
søndag 10.00-14.00
 
 
Forside Børn Det sker Glostrup Børnekulturfestival 2009 Nyhedsbrev August 2009

Nyhedsbrev August 2009

Nyhedsbrev August 2009

Kære tilmeldte vuggestuer, dagplejere, børnehaver, SFO´er, Klubber, Skoler, foreninger m.fl.

Vi glæder os rigtig meget til at se omkring 1400 børn og 200 voksne til Glostrup Børnekulturfestival i Egeparken torsdag d. 10. september kl. 10-16.30. Dette nyhedsbrev indeholder en masse praktiske og nyttige oplysninger om dagens forløb.

Dagens program:

kl.8-10        Opstilling af boder og aktiviteter
kl. 10.00     Festivalen åbnes med fællessang og taler ved 
                   borgmester Søren Enemark og kulturrådsformand 
                   Susanne Nordbjerg Bach
kl. 10.15      Aktiviteterne sættes i gang.
kl. 11.00      Bamse og Kylling besøger pladsen
kl. 11.00      Gøglerskolens workshops på pladsen starter
kl. 11.30      Sebastian Klein har taget nogle dyr med på scenen
                    og underholder med musik
kl. 13.00      Scandinavian Stunt Group laver vilde stunts
kl. 13-15      Gospelworkshop øver
kl. 14.30      Danmarks førende breakdancetrup Freestyle
                    Phanatix
kl. 15.30      Gospelworkshop giver et nummer på fællesscenen
kl. 16.30      Aktiviteter på pladsen lukkes ned
kl. 16.30      Festivalen lukker med en fællessang
kl. 16.30      Oprydning på festivalpladsen

Aktiviteter:
De mange tilmeldte instituioner og foreninger har været kreative i år og stiller op med mange forskelligartede og sjove aktiviteter, hvor der med garanti, er noget for enhver alder og smag. Nedenfor nævnes blot nogle af festivalens mange aktiviteter:

Skulptursand, sæbeboblebod, bålpandekager, hundemaskine, bueskydning med softguns, ethjulede cykler, ansigtsmaling, forhindringsløb, lav din egen tegneserie, hokeybod, butikker, hoppepude, gøgl, orienteringsløb, popcorn og leg.

Derudover holder Glostrup Idrætspark alle aktiviteterne fra Åbent Græs åbne hele dagen og der vil naturligvis også være instruktører til stede.

Her kan I se en liste over alle deltagere

Festivalsang:
Sidste år introducerede vi festivalsangen, som var en stor succes. Det skal naturligvis gentages og vi indleder derfor igen i år Glostrup Børnekulturfestival med fællessang og afslutter også den lange begivenhedsrige dag med fællessang.

Her kan I se sangen og I må meget gerne begynde at øve jer allerede nu.

For at gøre åbningen endnu festligere i år, håber vi, at alle deltagende institutioner vil gøre lidt ud af at vise, hvor I kommer fra evt. med bannere, plakater eller lignende med institutionens navn. Det er sjovt at kunne se hvor alle komme fra - både for store og små.

Opstilling og placering på pladsen:
Opstilling af aktiviteter skal foregår torsdag 10. september i tidsrummet 8-10. I bedes henvende jer i infoboden, når I ankommer og der oplyses, hvilken placering jeres aktivitet har fået. Borde og stole er tilgængelige fra kl. 8.00. Hvis I har særlige ønsker og eksempelvis skal bruge vand, strøm eller lignende skal I hurtigst muligt kontakte Julie Broch-Mikkelsen på jbm@glostrupbib.dk eller 4323 6825, så vi kan tage højde for det i planlægningen.

Info-boden:
Inforboden åbner kl. 8.00 på selve dagen. Her kan I få oplysninger om placering på pladsen samt diverse praktiske informationer.

Mad og Drikke:
Glostrup Børnekulturfestival har desværre ikke mulighed for at tilbyde forplejning til hverken børn eller voksne. Dog har Glostrup Idrætspark været så søde at donere vandflasker til alle deltagere. Disse kan afhentes i Infoboden i løbet af dagen. Der vil desværre heller ikke være salg af kaffe/te til personale. Mad og drikke kan naturligvis medbringes.

Sove/stilleområde:
Som tidligere år etableres et stilleområde i yderkanten af festivalpladsen, hvor de mindre børn kan sove til middag eller få et velfortjent hvil. Institutionerne kan således selv medbringe telte, underlag, tæpper med mere til børnenes middagslur.

Skrald:
Glostrup Børnekulturfestival opfordrer til, at man sorterer sit affald i løbet af dagen. Der vil blive opstillet affaldssække rundt om på pladsen. Der er skilte på de enkelte sække, så man kan se, hvad der skal i hvad. Vi håber meget, at I vil respektere vores ønske om tage tiden til at sortere affaldet rigtigt. Det vil være en stor hjælp!

Transport:
Som sidste år har de enkelte institutioner mulighed for at få tilskud til transportudgifter. For at kunne få dækket jeres eventuelle udgifter, skal I fremsende regnskabsbilag senest 14. dage efer festivalen til:
Glostrup Bibliotek, att. Julie Broch-Mikkelsen, Kildevældets allé 5, 2600 Glostrup

Sikkerhed:
Røde Kors´ samaritter møder op og behandler skrammer, hvis der opstår behov. Den lille sø i Egeparken bliver afspærret, så der ikke er adgang til vandet.

Info til forældre:
Denne pdf.fil kan printes og uddeles til forældre.
Den indeholder kort information om Glostrup Børnekulturfestival, dagens program og forløb. De deltagende institutioner bedes selv informere forældre om andre nyttige oplysninger.

kl. 17.00 inviterer Glostrup Filmklub for børn og unge deltagere på Glostrup Børnekulturfestival i alderen 11 år og op til en gratis filmfremvisning af filmen Hancock. Børnene bedes møde op i Glostrup Bio, Bryggergårdsvej 2, hvor de kan få udleveret en gratis billet til filmen.

Plakat til print

Kontakt og yderligere information:
Har I spørgsmål så kontakt venligst:
Julie Broch-Mikkelsen på mail: jbm@glostrupbib.dk eller tilf. 4323 6825

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle til en sjov og festlig dag i Egeparken.

På styregruppens vegne

Julie Broch-Mikkelsen
Koordinator for Glostrup Børnekulturfestival 2009
jbm@glostrupbib.dk eller 4323 6825

Glostrup Børnekulturfestival 2009 er arrangeret af Glostrup Bibliotek i samarbejde med foreninger og instituioner i Glostrup med støtte fra Glostrup Kommune

Handlinger tilknyttet webside
Søg i biblioteksbasen

Søg på hjemmesiden
Tilmeld nyhedsbrev

Biblioteksklub

 

bibliotek.dk

biblioteksvagten 

Lektier-online