FAMILIE-klubben
Hvad er FAMILIE-klubben?
Biblioteksklubben FAMILIE-klubben giver hele familien en lang række tilbud og fordele.
Med udgangspunkt i bibliotekets børnearrangementer som teater, historiefortællinger, Åbent Hus, aktiviteter m.m. får børn og voksne mulighed for særlige tilbud og fælles oplevelser på biblioteket.
FAMILIE-klubben giver også medlemmerne mulighed for at møde andre biblioteksbrugere.
Medlemsfordele:
- rabatter på bibliotekets børnearrangementer
- invitation til særlige klubarrangementer og aktiviteter
- information om alle bibliotekets børneevents og arrangementer på mail
- mulighed for at danne netværk med andre børn og forældre som kommer på biblioteket
- invitation til forsalg på kasserede børnebøger
FAMILIE-klubben udvikles løbende og alle medlemmer får direkte besked om nye spændende tilbud og tiltag på mail.
Indmeldelse
Det er gratis at være medlem af FAMILIE-klubben. Det eneste krav er, at du og din familie har en mail-adresse.
Meld familien ind ved at skrive en mail til adressen: familieklub@glostrupbib.dk
med navn og alder på alle i familien, adresse, tlf.nr, og én mailadresse. Herefter modtager I et medlemskort, som giver fordele til hele familien.
Rabat med medlemskort
I kan købe billetter med medlesrabat via hjemmesidens kulturkalender eller på biblioteket. Medlemskortet giver rabat til hele familien.Købes billetter via hjemmesiden skal medlemskortet fremvises ved indgangen
Har du spørgsmål er du også velkommen til at ringe tlf. 4323 6820 eller skrive, hvis du vil vide mere om FAMILIE-klubben.
